Beskrivelse
Hvert år er det det samme – det blæser for meget, når I spiller strandtennis, og I bliver uvenner om, hvem der egentlig vandt rundboldkampen. Mon ikke det er på tide at tage sommerspillene til et nyt niveau? Spikeball er et fartfyldt boldspil fra USA, der passer perfekt til stranden, parken og alle de dejlige sommeraftener!
I det trendy Spikeball-spil stiller de fire spillere sig rundt om nettet, og det hold, der begynder, server bolden mod nettet over til spillerne på modstanderholdet. De kan derefter spille bolden til hinanden to gange, inden de skal returnere bolden ved at studse den mod nettet. Så snart kampen er i gang, kan spillerne bevæge sig frit omkring nettet i jagten på bolden – glem alt om banehalvdele og faste positioner, og gør jer klar til en kamp med høj fart! Målet er naturligvis at narre modstanderholdet væk – uden selv at ramme ved siden af nettet! Der gives point, når et af holdene ikke spiller bolden tilbage, og det hold, der først når op på 21 point, har vundet.
Man har bl.a. kunnet se Spikeball i tv-serien Shark Tank, og det spilles af to hold med to spillere på hvert hold. Spillet er hurtigt både at samle og lære, og du får to ekstra bolde med, så I altid har en ved hånden. Spikeball leveres i en praktisk opbevaringspose, så du nemt kan tage det med til stranden, parken og alle andre steder til sommer, når du vil lave noget, der er sjovere end strandtennis og rundbold!
Fakta om Spikeball Spil
- Serv bolden mod nettet, og prøv på at narre modstanderne i dette hurtige spil!
- Perfekt sommerspil til stranden og grillaftenen!
- Hurtigt og sjovt – alle spillere er hele tiden aktive i spillet
- 360 graders spil – når bolden er servet, kan spillerne bevæge sig frit rundt omkring nettet
- Kan spilles på sand, grus, græs eller indendørs
- Spilles af to hold med to spillere på hvert hold
- Passer både til børn, unge og voksne
- Nettet er nemt at samle og tage med sig – der medfølger en praktisk opbevaringspose
- Bolden måler: 9,5 cm i diameter, vejer 65 gram
- Nettet måler: 90 cm i diameter
- Pakken indeholder:
- Net med rammekomponenter og ben
- 3 bolde
- Opbevaringspose
- Spilleregler (på engelsk)